På storbyferie i Lissabon er du i den heldige situation, at nogle af Europas bedste baner ligger i den smukke natur rundt om byen. Golfbanerne er indbydende og deres velholdte, grønne fairways kan friste enhver med bare en smule hang til golfspil. Her er et par forslag til golfbaner ved Lissabon:
- Nær bjergene, Serra de Sintra, finder du en af de bedst kendte golfbaner, Penha Longa, som har været vært ved mange europæiske golfturneringer. Golfbanerne består af en 18 hullers mesterskabsbane og en 9 hullers bane, der også er af god standard. Banerne ligger i et kuperet terræn med flot udsigt over de omkringliggende bjerge og Atlanterhavet. Der er ikke langt til byen Sintra, som du måske i samme anledning kunne aflægge et besøg.
- I Cascais blot omkring 30 km fra Lissabon ligger 2 dejlige golfbaner i forbindelse med Hotel Quinta da Marinha Resort. Quinta da Marinha Golf Course var vært for Europaturen i 2002. Det er en relativ flad bane med mange bunkers og vandhazarder, der i højeste grad er i spil.
- Quinta da Marinha Oitavos, der ligger mellem stranden og bjergene, er den nyeste bane i området ved Lissabon. Den er designet af den berømte amerikanske banearkitekt Arthur Hills, som har gjort meget for at bevare det oprindelige landskab og den oprindelige beplantning. Fra banen er der nogle flotte kig over Castelo da Pina og til Cabo da Roca, der er det europæiske fastlands vestligste punkt.
- I og omkring Estoril vest for Lissabon har du endvidere baner som Lisbon Sports Club, der blev anlagt af englænderne i 1880, den kuperede mesterskabsbane Belas og den fint beplantede Quinta da Beloura.
Kan du godt lide aktivitet på dine ferie? Så vil vi også anbefale dig at opleve Lissabon på to hjul.
Område: Nærmeste omegn
Oplevelser: Aktiv ferie Sport